Om den danske valgdatabase

Den danske valgdatabase blev oprindeligt udviklet af Søren Risbjerg Thomsen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Driften af databasen blev i 2018 overtaget af Danmarks Statistik. Søren Risbjerg Thomsen er i dag professor emeritus, og er stadig en aktiv del af arbejdet, med at sikre kvaliteten af valgdatabasen.Udviklingsarbejdet ved etablering af valgdatabasen er udført af Jesper Søderberg, der i dag fungerer som konsulent, og også deltager i den videre udvikling af databasen

Det unikke ved valgdatabasen er, at den giver mulighed for at sammenligne valgresultater over tid, uanset om afstemningsstederne har ændret sig undervejs.

Det er dog også muligt at vælge data, opgjort på større geografiske enheder, såsom valgkredse eller kommuner. De geografiske enheder og deres grænser ændres over tid, så det er en særlig styrke ved valgdatabasen, at man kan omregne valgdata til geografiske enheder, som med en given tolerance er de samme over tid.

Databasen indeholder valgresultater for forskellige valgtyper tilbage til 1979. Den omfatter folketingsvalg, europa-parlamentsvalg, folkeafstemninger, kommunalvalg og regionsrådsvalg. Desuden findes der folketingsvalg i Grønland og Færøerne. Og endelig findes der resultater fra amtsrådsvalg 2001.

Udover valgdata indeholder databasen en række supplerende oplysninger om befolkningen, der kan anvendes som baggrundsdata.

Databasen er åben for alle, og valgdata er frit tilgængelige. Vi anbefaler, at man anvender internetbrowseren Google Chrome, da visse funktioner fungerer bedre i denne internetbrowser.

Databasen giver som nævnt mulighed for analyser over tid, på tværs af enheder, inden for en række geografiske niveauer. Alt data kan hentes ned, enten som samlet .zip fil, eller i form af komma-separerede .csv-filer, som kan åbnes i Microsoft Excel eller lignende regneark. Søgninger kan gemmes og genbruges, i form af en URL, der kan sendes direkte mod databasen.